januar 15

0 kommentarer

Hvad er afspænding?

Af Rikke Mørch Boesen

januar 15, 2021


Guidet afspænding

Under en afspænding ligger eller sidder du og bliver guidet i at flytte opmærksomheden rundt i kroppen, mens du lægger mærke til kroppens signaler. På den måde træner du din evne til at mærke, hvordan du har det, og hvad du har brug for. Undervejs afspændes dine muskler og dit nervesystem beroliges. 

Guidet afspænding styrker din kontakt med dig selv, og kan hjælpe dig til at finde mere ro og overskud. 

Opmærksomhedsøvelser

Opmærksomhedsøvelser er enkle kropslige øvelser, som du laver med rolige bevægelser, samtidig med at du bevidst sanser kroppen indefra. Gennem øvelserne kan du blive mere opmærksom på for eksempel dit åndedræt, på muskelspændinger, eller på hvordan du bevæger dig og hvad du har brug for.

Opmærksomhedsøvelser styrker dit nærvær. Når du fordyber dig i øvelserne, kan de virke meget beroligende og lære dig at give slip på overflødige spændinger. 

Rikke Mørch Boesen

Om forfatteren

Min faglige baggrund er en videregående uddannelse som psykomotorisk terapeut og en 3-årig efteruddannelse i oplevelsesorienteret psykoterapi. Derudover har jeg løbende suppleret mit faglige fundament med ny viden og metoder. Blandt andet har jeg en instruktøruddannelse i Mindful Moving®, foruden efteruddannelse i mindfulnessbaseret kognitiv terapi. Sidste skud på stammen er et diplommodul i neuropsykologi og neuropædagogik, der har givet mig solide videnskabelige forklaringer på samspillet mellem krop, følelser, tanker og adfærd, og bestyrket mine tanker om vigtigheden af at arbejde helhedsorienteret og med kroppen forrest.

Kommenter gerne på indlægget eller stil spørgsmål

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}