Etiske retningslinjer og tavshedspligt for Danske Psykomotoriske Terapeuter

Nedenstående er et uddrag af Danske Psykomotoriske Terapeuter’s etiske retningslinjer. De etiske retningslinjer gælder for alle medlemmer af foreningen. Den fulde beskrivelse af retningslinjerne kan ses på: https://dap.dk/om-os/etiskeretningslinjer/.

  • Den psykomotoriske terapeut møder det enkelte menneske dér, hvor det er. Hun anerkender menneskets værdighed og integritet og handler med respekt for dets selvforståelse
  • Den psykomotoriske terapeut udøver sit fag uden diskrimination på baggrund af alder, køn, race, nationalitet, handicap, diagnose, seksuel orientering, religion, politisk overbevisning, kulturel baggrund, social status eller økonomiske forhold
  • Den psykomotoriske terapeut udviser professionel integritet, således at fagligheden altid går forud for personlige interesser
  • Den psykomotoriske terapeut udøver sit fag på forsvarlig måde, påtager sig kun opgaver og bruger kun metoder, som hun er kvalificeret til i kraft af uddannelse og erfaring
  • Den psykomotoriske terapeut udøver sit fag på forsvarlig måde, påtager sig kun opgaver og bruger kun metoder, som hun er kvalificeret til i kraft af uddannelse og erfaring
  • Hun søger professionel hjælp og støtte i vanskelige situationer
  • Den psykomotoriske terapeut respekterer klientens ret til fortrolighed. Hun informerer om sin tavshedspligt og om eventuel brug af notater og journal
  • Den psykomotoriske terapeut overholder den underretningspligt, alle borgere har
  • Den psykomotoriske terapeut offentliggør ikke fortroligt materiale om en klient uden dennes tilladelse. Såfremt klienten er henvist, kan den psykomotoriske terapeut, hvis klienten er indforstået hermed, referere tilbage
  • Skriftlige notater vedrørende klienten skal indeholde faktuelle oplysninger, være fagligt og professionelt informative for potentielle kolleger og samarbejdsparter
  • Den psykomotoriske terapeut vurderer nødvendigheden af at henvise klienten til andre faggrupper og informerer klienten om andre relevante tilbud eller muligheder
  • Den psykomotoriske terapeut arbejder med udgangspunkt i faglig viden, der er baseret på begrundet systematiseret erfaring og forskning
  • Den psykomotoriske terapeut udvikler og opretholder et højt fagligt niveau i sit arbejde. Udviklingen sker gennem refleksion over praksis, faglig dialog og deltagelse i efter- og videreuddannelse
  • Den psykomotoriske terapeut tilegner sig løbende viden om den videnskabelige og professionelle udvikling inden for sit arbejdsområde
  • DAP’s etikudvalg behandler alle tvister vedrørende medlemmernes faglige etik under udøvelse af deres fag